lørdag, marts 04, 2006

HVID TE



Endnu en dejlig te

- Måske er det fordi det er så koldt derude og fordi vinteren holder foråret væk. Og te er en dejlig ting at varme sig med, især den følgende, den smager nemlig lidt af forår.

Jeg fik en pose hvid te forærende igår.
Jeg havde hørt om den. Det lyder også smukt, - hvid te, det lægger man mærke til. Så her til en gryende og stille lørdag morgen fik jeg så prøvet den.
Bestemt, den er dejlig. Måske lidt i retning af grøn te, men meget finere i smagen. Og så bliver den ikke bitter.

Vandet skulle selvfølgelig koge, men måtte ikke være kogende når det hældes over teen.